logo

ASTROLOGISK KONGRES
19.-21. maj 2023
i København

- En ny tid kalder på gammel visdom


Er du interesseret i astrologi?
Uanset om du er ny eller erfaren i faget, er kongressen her for dig, der er optaget af astrologi. Vi har samlet et bredt og varieret udvalg af de mest anerkendte og erfarne praktiserende astrologer i Danmark. Glæd dig til at møde dem og opleve dem på kongressen.

Hvorfor en kongres?
Astrologi er på hastig fremmarch over hele verden. Men hvorfor er den gamle visdom i stand til at overleve til alle tider og i alle samfund? Det er naturligvis, fordi der er noget om snakken. Det astrologiske miljø i Danmark er i en rivende udvikling, og vores ambition er at bidrage til at samle de mange ressourcer til glæde og gavn for alle med interesse i seriøs astrologi.

Hvad kan du opleve på kongressen?
Kongressen har fokus på anvendt astrologi i alle dens afskygninger. Den tilbyder oplæg, workshops, paneldiskussion med kendte og nye vinkler på astrologien. Du får muligheden for at møde ligesindede og opleve en hel weekend i astrologiens tegn. Der er noget at hente for både den interesserede nybegynder og den faglige ekspert og for dig, der er lige midt imellem. Kort sagt: Det bliver alletiders astrologi for alle.

Hvad er filosofien bag kongressen?
Kongressen er baseret på en frivillig og ulønnet deltagelse fra alle bidragsydere. Det gælder forberedelse, præsentationer og alt det praktiske undervejs. Det er vores håb, at kongressen bliver et samlingspunkt for det danske astrologiske miljø. Et eventuelt overskud vil blive delt ligeligt mellem de to astrologiske foreninger, Ekliptika og Astrologisk Selskab, til videre udbredelse og formidling af astrologi i Danmark.

Vi håber at du har lyst og mulighed for at deltage i Alletiders Astrologi 2023. Og melder du dig til inden 1. januar 2023 får du rabat på din 3-dages billet.

Med venlig hilsen
- Arrangørgruppen:

Pernille Bøge, Lillian Jensen, Catrine Håkansson, Henrik Bisbo, Tinna Bisbo og Eva Ganvig
Samt de to astrologiforeninger: Astrologisk Selskab og Ekliptika

Tilmelding / Billetter her

Nedtælling mdr dage tim min sek